Sundhedsstyrelsen anbefaler mundbind og maksimalt 2 pårørende ved scanninger.

Mave med hjerteformet gel til graviditetsscanning

Velkommen til Mageløs Graviditetsscanning

Vi tilbyder professionel graviditetsscanning til gravide, herunder tidlig scanning, misdannelsesscanning, kønsscanning, 3D scanning og 4D scanning.

En helt speciel oplevelse

Hos Mageløs Graviditetsscanning tilbyder vi nærværende graviditetsscanninger i rolige og trygge omgivelser. Hos os får du en grundig gennemscanning af din graviditet, og der er tid og plads til at besvare alle spørgsmål, du måtte sidde inde med.

Vores scanninger dækker både den tidlige og sene graviditet, så du og din partner kan få en god og glædelig oplevelse, uanset hvor langt henne du er.
Klinikken gør sig altid umage for at opfylde dine behov. Du har mulighed for i ro og mag at bestille tid online eller du kan kontakte klinikken og høre, hvornår der er en ledig tid, der passer.

Hos os er I i centrum

Der kan være mange årsager til, at man ønsker ekstra scanninger på en privatklinik.

Det kan være, at man er førstegangsfødende og har brug for ekstra tryghed og vished om, at alt er, som det skal være tidligt i graviditeten.

Det kan være, at forældrene blot er nysgerrige efter at følge den lilles liv og udvikling i livmoderen på tæt hold.

Eller det kan være, at man ikke kan vente med at få at vide, om man skal have en lille dreng eller pige.

Par til gravid scanning i Odense med Linda

En uforglemmelig oplevelse

Uanset årsag har du hos Mageløs Graviditetsscanning i Odense mulighed for at komme helt tæt på dit barn og få indsigt i livet i livmoderen.

For mange mødre og fædre er det en rørende og livsbekræftende oplevelse at se det lille fosterhjerte blinke på skærmen ved scanningen.

Hos Mageløs Graviditetsscanning kan du vælge mellem syv forskellige scanninger.

holder om maven til graviditetsscanning i Odense

Vi råder over den nyeste teknologi

Alle vores graviditetsscanninger udføres på en maskine med den nyeste 3D og 4D teknologi. Vi er den eneste private scanningsklinik i Region Syddanmark, som har en Voluson E10 BT19.

Denne giver langt klarere billeder end de traditionelle ultralydsscanninger.

Graviditetsscanning Odense - Foster ses på skærm

Scanning af gravide i 2D, 3D og 4D

Hos Mageløs Graviditetsscanning kan vi scanne i 2D, 3D og 4D. Med en 2D-scanning kan vi se barnets indre organer og kigge efter misdannelser.

Man kan dog ikke se detaljer såsom ansigtstræk. Det er også denne type scanning, som gravide bliver tilbudt gennem det offentlige.

Kunde får overrakt graviditets scanningsbilleder
babyfødder

3D-scanning giver næsten fotorealistiske billeder

Med scanning i 3D kommer der dybde i billedet, så man kan se flere af fosterets detaljer, f.eks. om den lille har mors næse eller fars hage. En 3D-scanning byder på billeder i HD-kvalitet, så man rigtig kan se den lilles ansigtstræk.

3D-billeder minder meget om fotografier i sort/hvid. 3D-scanninger tilbydes ikke i det offentlige.

Muligt at optage 4D-videosekvenser

Ved 4D-scanninger bliver fosterets bevægelser optaget, hvorefter du kan få de korte videosekvenser med hjem i et USB-stik eller sendt til din e-mail.

Ligesom 3D-scanninger tilbydes 4D-scanninger ikke i det offentlige. Ved alle scanninger får du billeder med hjem, så du kan dele den fantastiske oplevelse med familie og venner.

Kvinde holder model af foster - tæt på

Du og dit barn er i trygge og erfarne hænder

Her i klinikken lægger vi stor vægt på, at hver scanning skal være en god og tryg oplevelse.  Alle scanninger i klinikken bliver udført af Linda Andresen, sygeplejerske og certificeret sonograf med mere end 20 års erfaring med scanning af gravide.

Du kan derfor altid være sikker på at få kvalificerede svar på dine spørgsmål og en nærværende behandling, når du vælger os.

Er du i tvivl om, hvilken scanning du skal have, eller kunne du tænke dig at høre mere om vores scanninger, er du velkommen til at kontakte os.

Find os her

Mageløs Graviditetsscanning
Farvergården 7, 2. sal
5000 Odense C

Telefon:
40 83 00 60

E-mail

Gravid kvinde holder babysokker

Ring til os

Hvis du har spørgsmål eller specielle ønsker kan du ringe eller sende en SMS til os alle hverdage. Vores telefonnummer er 40 83 00 60.