Misdannelsesscanning fra uge 17+0
Denne scanning kaldes også for 2. Trimester-scanning eller Gennemscanning. Blot forskellige betegnelser for præcis samme type scanning.
Alle gravide tilbydes en misdannelsesscanningen på sygehuset tæt på uge 20+0.
Fra uge 17+0 er det muligt at foretage scanningen. Her er fosteret blevet tilstrækkeligt stort og udviklet til at vi kan se organer og eventuelle misdannelser.
En misdannelsesscanning kræver høj faglighed og koncentration, der er derfor altid afsat tilstrækkelig tid til at gennemgå fosteret grundigt.
Vi ved det er vigtigt for jer, at kunne følge med undervejs i scanningen og derfor fortæller vi altid undervejs, hvad vi kigger på og hvilke misdannelse der løbende bliver afkræftet.
Der er standard-krav til hvad en misdannelsesscanning altid skal indebærer og vi afviger aldrig fra dette.
Ved en misdannelsesscanning undersøges fostrets organer
Ved misdannelsesscanning skal følgende ses
- Hjerne og kraniefacon
- Ansigt med 2 symmetriske øjenhuler, næseben og hel overlæbe (uden læbespalte)
- 2 hænder og 2 fødder (uden forkert hånd- eller fodstilling, også omtalt ”klumpfod”)
- Knogler i arme og ben (måles om længden svarer til pågældende graviditetsuge)
- Hjertets 4 kamre, normal størrelse og placering, samt normale blodkar til og fra hjertet
- Lunger (uden cyster eller andet unormalt)
- Mellemgulv (uden brok af for eksempel tarme eller andet fra bughulen)
- Mavesæk (som skal indeholde rette mængde fostervand)
- Nyrer (som skal ses fungerende med blodtilførsel og rette mænge væske på nyrebækkenet)
- Blære (som skal indeholde rette mængde væske)
- Kønsdele (kønnet bør vurderes for at udelukke kønsmisdannelser) men om I vil kende kønnet er selvfølgelig frivilligt.
- Indløb af navlesnor til barn/moderkage og rette antal blodkar i navlesnoren
- Rygrad (uden rygmarvsbrok)
- Moderkagens placering og udseende.
- Mængden af fostervand
- Fosterets vægt
Hvorfor vælge en Misdannelsesscanning?
Der er flere årsager til at vælge en misdannelsesscanning. Oftest er det fordi man synes der er længe til uge 20 (hvor den tilbydes i sygehus-regi) og man ønsker vished og tryghed inden da. Nogen vælger misdannelsesscanningen i stedet for/som opgradering til kønsscanningen. Andre synes det er rart med en ”second opinion” enten inden eller efter scanningen på sygehuset.
Hvordan scanner vi?
En misdannelsesscanning foregår ”udefra” altså via maveskindet.
Får man billeder og video med hjem?
Uanset hvilken scanning du vælger får du tilsendt billeder og video direkte til din telefon straks efter scanningen er slut. Du får desuden altid udprintede billeder i sort/hvid. Til 3d/4d -scanninger får du billeder printede i farve.