Tidlig scanning uge 6+0 - 13+6

Viser liv med hjerteaktivitet

Viser antal fostre

Måler fosterets størrelse

Bestemmer terminen

I en tidlig scanning kigger vi efter liv med hjerteaktivitet og antal fostre. Vi måler fosterets størrelse og bestemmer terminen. Du får nogle 2D-billeder med hjem.

Ved tidlig scanning ser vi efter bl.a. hjerteaktivitet

Ved en tidlig scanning kan du se hjertet slå. For mange er det en helt fantastisk oplevelse at se det lille hjerteblink første gang. Og for mange er det også en tryghed at få vished om, at der er liv.

Du kan se fosteret bevæge sig inde i livmoderen og lige ane arme og ben. Dette tidspunkt er godt til at måle størrelsen på fosteret og dermed finde frem til det anslåede fødselstidspunkt. Vi måler fosteret fra hoved til hale, såkaldt CRL (Crown-Rump-Length).

Er du gravid med mere end et foster, kan du også se dette nu via den tidlige scanning.

Afhængigt af, hvordan fosteret ligger og oversigten ind til din livmoder, kan det være nødvendigt at scanne dig nedefra for at få rigtig gode billeder.

Det er ikke muligt at se kønnet ved en tidlig scanning. Det er først fra uge 14+0, vi med sikkerhed kan bestemme kønnet.

 

Bestil tid her