3D/4D-scanning “all inclusive” anbefales fra uge 26+0 til 30+0
Når vi taler 3D/4D scanninger er teknologien forunderlig! Nærmest et mirakel. Dagligt imponeres vi over hvilket univers teknologien giver os adgang til. Det giver et helt unikt kig ind i livmoderen, hvor man virkelig fornemmer barnets og dets bevægelser.
Når man skal lave 3D/4D scanninger er det vigtigt at have det bedste scanningsudstyr til rådighed. Vi har derfor (som den eneste private klinik i Region Syddanmark) scannings-maskinen Voluson E10 TB 2022, som er den bedste og nyeste på markedet.
3D/4D-scanning “all inclusive”
Her er fokus at give jer en hyggelig oplevelse og lave nogle fine billeder/videoer af jeres kommende barn, der er derfor sat god tid af til dette.
Desuden vurderer vi:
- Hjerteaktivitet
- Fosterets vægt
- Mængden af fostervand
- Moderkagens placering
- Flow i navlesnoren
Vi tilbyder 2 forskellige 3D/4D-scanninger
- 3D/4D-scanning “Basic”
- 3D/4D-scanning “All inclusive”
Forskellen er, at man ved 3D/4D ”All inclusive” er sikret en ny gratis scanning, hvis man er uheldig at barnet ligger, så man ikke kan tage billeder (fx med hænderne foran ansigtet). Desuden er der afsat mere til 3D/4D-scanning ”All inclusive”.
Til begge typer af scanninger printer vi billeder i både sort/hvid og farve (oftest 20-30 stk.). Du får billeder og video direkte sendt til din telefon via Tricefy straks efter scanningen er slut. På denne måde kan du hurtigt gense og dele din scanningsoplevelse med familie og venner. Se mere om Tricefy her.
Til begge scanninger få du refusion fra sygeforsikring ”danmark” hvis du er medlem.
Hvorfor vælge en 3D/4D-scanning?
Som nævnt er 3D/4D scanning er en fantastisk mulighed for at komme helt tæt på dit barn, mens det stadig er i livmoderen. Mange forældre oplever det som meget rørende og som en oplevelse der sætter mange tanker og følelser i gang, om den kommende fødsel og livet som forældre.
Mange bruger det til at gøre det mere virkeligt for både dem selv og eventuelt større søskende, og samtidig skabe et minde fra graviditeten og livet i livmoderen (via billeder og video)
Når man når til ugerne 26-30 er der mange der ikke er blevet scannet siden 20.uge. Mange finder derfor også en tryghed i at blive scannet igen og få vished om at graviditeten udvikler sig normalt.
Du kan sagtens vælge en 3D/4D-scanning hvis du ikke ønsker at vide kønnet på barnet, da vi nemt kan undgå at afsløre dette under scanningen.
Hvad er forskellen på 3D og 4D?
3D er ”still” billeder af barnet og 4D er “live” videosekvenser af barnet.
Det skal nævnes at det kun er oplagt at lave 4D, altså video, såfremt at barnet ligger og bevæger sig. Det kan vi ikke garantere, men vi forsøger ihærdigt at få det til at ske.
Vi har stor erfaring med at lave 3D- og 4D-scanninger og råder desuden over den mest optimale teknologi til at give jer fantastiske 3D-billeder og 4D-video sekvenser af jeres kommende barn.
Læs mere om klinikken her