venteværelse

Om Mageløs Graviditetsscanning

Få mere at vide om klinikkens baggrund og indehaver Jordemoder Louise Hey

Louise Hey, indehaver, jordemoder og sonograf

Jeg hedder Louise Hey, jeg er jordemoder, sonograf og indehaver af Mageløs Graviditetsscanning.

Jeg er uddannet i 2008, fra Jordemoderskolen i Aalborg.

Med flere års fastansættelse på fødegangen på Odense universitetshospital (OUH) har jeg hjulpet over tusinde små liv til verden. Jeg har altid elsket fødslerne, det ér og bliver de største øjeblikke!

Desuden har jeg gennem mange år varetaget jordemoder-konsultationer, fødselsforberedelse og oplært både jordemoderstuderende og medicinstuderende.

I 2013 blev jeg uddannet sonograf (scannings-jordemoder) fra OUH og har siden da opbygget solid erfaring med alle typer af graviditetsscanninger. Siden 2016 har jeg primært scannet i privat regi, herunder kønsscanninger, 3D/4D-scanninger, tryghedsscanninger mm.

Jeg nyder at scanne jeres små liv i livmoderen og er meget taknemmelig for mit arbejde og den forskel det gør.

Privat er jeg gift med Thomas og sammen har vi 3 børn. Jeg har derfor på egen krop mærket hvad det vil sige at være gravid. Fyldt med hormoner, frygt, glæde, dårlige nætter, opslidende fødselsforløb og hvad der ellers hører til. Alt sammen med til at gøre mig til lige præcis den jeg er i dag. Og intet ville jeg undvære.

Jeg vil glæde mig til at hjælpe jer gennem graviditeten på bedste vis.

IMG_2054

Stine Tolberg Lorentzen, jordemoder og sonograf

Stine er uddannet jordemoder i år 2009 og er således en erfaren jordemoder med meget viden og ekspertise. 

Stine har i flere år arbejdet på fødegangen på OUH, hvor hun har hjulpet en masse små liv til verden. Desuden har hun varetaget jordemoderkonsultationer, fødselsforberedelse og undervist jordemoderstuderende i deres klinikophold på OUH.

Som supplement til sine mange års kliniske erfaring har Stine læst en kandidat i jordemodervidenskab (med speciale i ultralydsscanning). I 2018 blev hun ansat som sonograf (scanningsjordemoder) på OUH og har siden da scannede rigtig mange gravide kvinder.

Privat er Stine gift med Jacob og har 2 skønne børn. 

Stine vil være i klinikken 1-2 dage om ugen, hvor hun trygt vil guide jer igennem scanningerne og svare de spørgsmål/bekymringer I måtte have.

Graviditetsscanning ved Linda Andresen

Graviditetsscanning i hjertet af Odense

Mageløs Graviditetsscanning tilbyder scanning af gravide i eksklusive omgivelser i centrum af Odense.

Som den eneste private scanningsklinik i Region Syddanmark tilbyder vi scanninger med GE’s nyeste generation ultralydsscanner Voluson E10 BT20 i nyeste software opdatering.

Sammen med velkvalificeret personale sikrer det dig optimale betingelser for en fantastisk oplevelse med billeder i HD-live i en hidtil uset kvalitet.

skilt

Din sikkerhed for professionel graviditetsscanning

Du er i gode hænder hos jordemoder Louise Hey, som er medlem af Dansk Føtalmedicinsk Selskab.

For dig er det en garanti og sikkerhed for, at du hos os får foretaget en graviditetsscanning af en certificeret jordemoder/sonograf.

Det er vigtigt at sikre sig, at den person som scanner dig har både den fornødne erfaring og uddannelse, da der ikke er nogen lovgivning på scanningsområdet.

Kunde får udregnet termin
babyfødder

Solid erfaring indenfor graviditetsscanning

Louise Hey er registreret og certificeret ved Fetal Medicine Foundation (FMF, London, Organisation for international standard inden for obstetrisk ultralyd). Hun deltager også løbende i både nationale og internationale kurser og efteruddannelse.